5 populære blomster til haven

Det kan være svært at sige noget generelt om, hvilke blomster der er et must i de danske haver, da der altid vil være en store diversitet uanset hvad. Alligevel kan der siges lidt om, hvilke blomster du i hvert fald ikke går galt i byen med, så der kommer her 5 bud på, hvilke blomster du skal gå efter.

Primula – gemmer jorden væk

Primula kan du både finde vildt i de danske skove, men der er også mange, der har dem i haven. Det kan netop være med det formål, at det gemmer jorden væk, da det en tæt lille blomst med nogle robuste blade. Selv om det er en lille blomst, så er den utrolig flot med sine mange farver. Du vil altid kunne finde en primula i lige præcis den farve, som du finder bedst, da den findes i så mange varianter.

Lavendel – skab orden

De færreste har noget imod den fine lavendel, som har lidt let ved at forsvinde i mængden, hvis den står i blandt store blomster med vilde farver. Alligevel vinder lavendelen næsten altid sit indpas i den danske have, da duften er noget af det bedste. En lavendel er ligeledes god til at skabe lidt orden i en have, der ellers kan være lidt rodet med de mange blomster.

Roser – en uundgåelig klassiker

Det er ingen hemmelighed, at roser kan være en mere besværlig blomst at holde, men når du først har fået en føling for det, så kan du slet ikke undvære den i din have. Du kommer ikke til at stikke ud fra mængden med roser i haven – men alle vil alligevel beundre dem. Du kan også altid finde en type af roser, som passer til det formål, som du ønsker, at den skal opfylde. Det er dermed lidt af et eventyr, når du skal på jagt efter den helt rigtige rose til din have.

Rhododendron – besværet værd

Hvis du gerne vil have en overdådig blomst i din have, så er en Rhododendron et must have, da den har en helt fantastisk farve, og så kan den vokser sig utrolig stor med den rette pasning. For det skal understreges, at en Rhododendron kræver opmærksomhed, og den skal have nogle bestemte forhold for at kunne vokse. Denne blomst er surbundsplante, så du kan ikke placere et hvilket som helst sted. Ligeledes skal du sørge for, at der netop er plads til den. Men når du endelig får den til at vokse og blomstre, så vil det være dit arbejde værd.

 

Magnolia – tidens træ

Der kom alligevel en ide til et træ til din have, men magnolia har en berettiget plads på listen, da det er blomsten, der gør folk helt pjattet. Magnolia er utrolig populær for tiden, og de fleste vil se efter træet med lange øjne, når de går forbi, for det er en fantastisk smuk blomst, der vokser på træet. På denne måde sørger du også for, at der er blomster på flere etager af din have.