Brug den grønne verden kreativt i din indretning

Indretningsmode kommer og går. Som bølger på stranden strømmer tendenser ind over boligmarkedet. Mange kommer – de fleste går igen. Nogle påfund indtager dog danskernes hjerter og får lov til at overleve på trods af, at sæsonerne skifter.

Henover de seneste år er den grønne miljøbevidsthed blevet et modefænomen – og med det har planterne vundet fast plads indendørs. Også udenfor potterne. Denne artikel undersøger, hvad der sker, når planteriget får fast plads indenfor husets fire vægge.

 

Atmosfærisk frirum

Nogen mener, det roder – andre finder, det skaber sammenhæng, ro, hygge og liv. Holdningerne til det indendørs blomsterliv er forskellige. Specielt når planterne slipper fri af potten og får frit spil som en alternativ del af indretningen.

Hvad der dog gør planterne til en stadig mere og mere fundamental del af moderne indretning, er, at mange har fået øjnene op for, hvorledes den levende biologi adskiller sig fra andet bolignips. De fleste interiørobjekter kan forekomme så overfladiske – og til det står blomster og planter i stærk kontrast. Det grønne har sjæl. Det skaber et bestemt, personligt miljø midt i stuen.

 

Indendørs legeplads

Planter skal ikke rode. Hvis du synes, at dit hus bliver en utilregnelig jungle, der ikke er til at finde rundt i, er en planterig indretning højst sandsynligt bare ikke din kop te. Heldigvis er der mange måder at bruge de grønne elementer indendørs, således at et passende niveau, der passer dit temperament, kan opnås.

Hvis den klassiske urtepotte bedst passer dine indretningsvaner, er det naturligvis sådan, du kan inkorporere naturen i dit hjem. Ligeledes er design og keramik blevet mere fokuseret på at

bruge naturen, blomsterne og planterne som inspiration. Du kan derved trække din have ind i huset uden at skulle have jord på fingrene undervejs. Således skabes referencer til planteriget for de, der har grønne hjerter, men ikke har overskuddet til at passe det indendørs.

Omvendt giver den grønne indretningsmode også anledning til at turde tænke anderledes og lege med udtrykket. Fortolk på ny plantebrugen i hjemmet med høje stueplanter og palmer. En retro-bølge har længe hærget boligmoden, og derved er det blevet populært at glemme jordforbindelsen helt med planteophæng, der integrerer det grønne univers helt anderledes i hjemmet. Du bør vælge det look, der bedst passer i din indretning. Om det er at knytte sit eget boheme-ophæng eller købe det mere chikke og minimalistiske bud på en planteløsning.

Du kan også gå hele vejen med en plantevæg, hvor det naturlige element får lov at fylde rummet – om det er udendørs eller indendørs – op med grøn, atmosfærisk luft og energi.

 

Konkrete tips

Tiltrækkes du også af flora, er det blot at komme i gang med skabe drivhusstemning i privaten. Det handler om at bruge blomsterne og planterne som komplimenterende elementer i indretningen. Som nævnt er der utallige muligheder for at tænke blomsterbrugen anderledes end blot potter og vaser – dog disse for mange forbliver en sikker vinder.

Om du hænger den op, planter den langs væggen eller arrangerer den i et kreativt arrangement, er sukkulenten et sikkert valg. Denne kræver minimal pasning, vand og stiller ej store krav til indendørsmiljøet for overlevelse. Ligeledes er kaktussen også en ideel plante, da denne ligeledes har en robust natur, der derfor har god overlevelseschance indendøre.