2 byg-selv-projekter der gavner din have

Snart er det forår, og så er det igen tid at komme i haven. Mangler du et projekt at gå i gang med, kommer vi her med 2 idéer til byg-selv-projekter, som vil gavne dig og din have.

 

Byg billige højbede

Er du en af de mange mennesker, der elsker at dyrke dine egne grøntsager og krydderurter, er et højbed helt sikkert noget for dig. Et højbed består af en stor trækasse fyldt med jord, hvori du kan plante dine yndlingskrydderurter og –planter. Det smarte ved et højbed er, at planterne er hævet over græsplænens højde, så du undgår uønskede besøg fra snegle og ukrudt. Desuden er en af fordelene ved et højbed, at du slipper for at bukke dig langt ned, fordi planterne kommer op i en behagelig arbejdshøjde, og dermed skåner du din ryg.

 

Det eneste, du behøver, er nogle få brædder og stolper, samt søm og jord, og du kan designe højbedet lige som du har lyst med den bredde, højde og længde, som passer bedst til dine behov.  Du skal blot bygge en trækasse og derefter fylde den med jord, og så har du på få timer et helt nyt og frodigt krydderurtebed.

 

Lav dit eget regnvandsanlæg

Har du mod på at prøve kræfter med et mere avanceret byggeprojekt, bør du undersøge mulighederne for at lave dit eget regnvandsanlæg eller faskine, som det også kaldes. I Danmark regner det som bekendt ofte, og dette kan resultere i oversvømmede kloarker, men det kan en faskine heldigvis afhjælpe. Desuden bygger et regnvandsanlæg på en bæredygtig tanke, da det giver dig mulighed for at udnytte de ressourcer, som naturen giver os. En faskine opsamler overskydende regnvand og opbevarer det som et depotrum. Herefter kan du genbruge regnvandet til blandt andet toiletskyld eller vanding af blomster i haven.

 

Ønsker du flere idéer til gør-det-selv-projekter vedrørende bolig og have, kan du læse mere her.