4 effektive måder at skabe hygge og god atmosfære i din have på
Annonce
Sommeren nærmer sig, hvilket betyder lange og hyggelige sommeraftener ude i haven. Der findes i den anledning ikke noget bedre end en sommerklar og hyggelig have, som hele familien kan nyde at samles i. Læs med her, og få 4 gode råd til hvordan du bedst muligt kan skabe mere hygge og god atmosfære i din have.
Skab små hyggelige oaser
Har du en stor have, så kan det være super effektivt at inddele haven i små oaser og hyggekroge, hvis du ønsker at skabe noget mere liv og hygge i din have. Dette kan du nemt gøre, ved eventuelt at afskærme et lille område med stakit, plante nogle buske eller eventuelt en masse flotte og store blomsterbede rundt om en bænk.
På denne måde skaber du også et roligt sted for familien, hvor du/i har mulighed for at trække jer lidt og få noget alene tid, de dage hvor i føler jer trætte af hinanden og der måske går for meget hverdag i den.
Plant et frugttræ
En anden god måde at gøre din have mere hyggelig på, er ved at plante dine egne frugttræer. Der er noget helt særligt over at kunne gå ud i egen have og plukke sine helt egne lækre frugter til madlavningen. Er du vokset op med frugttræer i din barndom, så er det også en rigtig god måde at frembringe dejlige minder og nostalgi i din have på.
I dag er der næsten heller ingen grænser for, hvad du kan plante af frugttræer i din have, så længe de plantes korrekt, plantes i det rette jord og har adgang til masser af sollys. Du kan plante alt fra æbletræer, pæretræer, blommetræer, figentræer m.fl. Så det er altså blot at udvælge familiens favorit frugttræ.
Plant din yndlings blomsterart
Hvad er en have uden blomster? I hvert fald ikke en hyggelig have. Blomster gør utrolig meget for en haves udtryk og er en let måde at sætte sit eget personlig præg på sin have på. Derfor er det selvfølgelig også oplagt at plante sine yndlingsblomster i haven, da dette uden tvivl vil motivere en til at holde sin have ved lige og give en stor glæde i at bruge tid i haven.
Drivhus
Nyder du at nusse om din have og har du grønne fingre? så er et drivhus også en oplagt løsning. Med et drivhus har du mulighed for at dyrke dine egne lækre grøntsager, krydderurter og planter. Du har samtidig også mulighed for at dyrke de følsomme blomsterarter, som har brug for et varmere klima end det de kan få udendørs.
Derudover så giver et drivhus også et ret æstetisk udtryk til haven og kan samtidig også benyttes som en lille hyggelig udestue til de lidt køligere sommeraftener.
Der er altså mange forskellige måder, som du kan gøre din have hyggeligere på. Det er næsten kun fantasien, som sætter grænser. Så på med havehandskerne, og gør din have sommerklar allerede i dag.