Sådan indretter du en hyggelig udestue

Sponsoreret indlæg

Med forårets ankomst er det tid til at få styr på din udestue, der nu skal klargøres til en masse hyggelige og lune forårs- og sommeraftener.

Måske du allerede er godt i gang, eller måske har du brug for den sidste inspiration til at skabe den udestue, du drømmer om. Men hvor skal du lige starte?

 

Hvor skal du starte?

Der findes et hav af udestueelementer som møbler, lamper, tæpper, blomster og meget mere, som du kan investere i for at indrette en hyggelig udestue. Og det kan også være en rigtig god idé, men først og fremmest anbefaler vi, at du starter i det små og starter med at indsamle inspiration.

På den måde sikrer du dig, at du ikke får begået fejlkøb, som ikke passer ind i dit overordnede tema i udestuen.

 

Her er der også mange løsninger, når det kommer til et tema i udestuen. Du kan f.eks. køre bohemestil med en masse lækre tekstiler og nipsting, du kan køre maritimt-tema med blå og rolige nuancer, eller du kan køre et sommerfesttema med regnbuens farver og kulørte lamper.

 

Når du har besluttet dig for en overordnet stil og tema, kan du gå i gang med dine indkøb, der altså ikke behøver at koste din pengepung dyrt.

 

Disse udestueelementer kan gøre en markant forskel

 

Der er særligt tre ting, der kan gøre en markant forskel for den samlede oplevelse af din udestue; nemlig møbler, belysning og planter.

F.eks. kan det give en rigtig hyggelig effekt at købe en Strandmon lænestol for IKEA i en passende farve, som ovenikøbet også en formidabel at sidde komfortabelt i.

Et andet tip er at indkøbe lyskæder og små rispapirs-lamper til loftet i udestuen, der kan skabe en hyggelig aftenstemning til selv et ganske beskedent budget.

Allersidst kan det også gøre en stor forskel for helhedsindtrykket at indrette med en masse planter. Det skaber en botanisk og behagelig indretning, som kan være den sidste prik over i’et i din udestue.