Kort fortalt: Hvad får du ud af drivhuskasser?

Drivhuskasser gør det lettere at dyrke i drivhus uden at løbe rundt med vandkanden hele tiden. Typisk er der tale om kapillær- eller selvvandingskasser med et vandreservoir i bunden og en plantesæk eller jord ovenpå. Planterne suger selv vand nedefra, så du kan nøjes med at fylde vand på cirka hver uge og få mere stabile planter.

I det følgende gennemgår vi, hvad drivhuskasser er, hvilken type du skal vælge, hvordan du sætter dem op, hvor meget vand og gødning der skal i, hvilke planter der egner sig, typiske fejl – og hvad det koster.

Hvad er en drivhuskasse?

En drivhuskasse er i bred forstand en plantekasse, du bruger inde i drivhuset. I praksis mener de fleste dog en kapillær- eller selvvandingskasse: en plast- eller flamingokasse med vandreservoir i bunden, rør op i jorden og en plantesæk ovenpå. Planterne får vand nedefra i deres eget tempo, så jorden holder en mere jævn fugtighed.

En typisk kapillærkasse er bygget sådan:

• En yderkasse (ofte plast eller flamingo) med plads til omkring 40 liter vand i bunden.
• Et låg eller indsats med 2-3 kapillærrør, der stikker ned i vandreservoiret.
• En almindelig plantesæk med jord, der lægges oven på låget.
• Et påfyldningshul i hjørnet til vand (ofte med vandstandsrør eller flyder).

Rørene fyldes med jord fra plantesækken, så vandet kan “stige” op gennem jorden via kapillærkraft. Du fylder vand på via hullet, og planterne henter selv det vand, de skal bruge.

Begreberne flyder lidt rundt:

• Drivhuskasse – bred betegnelse for kasser i drivhus.
• Kapillærkasse/selvvandingskasse – specifik kasse med vandreservoir og kapillærrør.
• Almindelig plantekasse – kasse med jord, du vander manuelt ovenfra.

Som tommelfingerregel: Vil du have automatisk vanding nedefra, er det en kapillær- eller selvvandingskasse, du er ude efter. Vil du bare have en beholder til jord, er en almindelig plantekasse nok.

Hvilken type kasse skal du vælge?

Til de fleste danske drivhuse er en kapillær- eller selvvandingskasse den mest praktiske løsning, især til tomater, agurker og peberfrugter. Har du kun få planter, eller vil du helst selv styre al vanding med slange eller vandkande, kan en enkel plantekasse i stedet være fint.

Her er de mest almindelige typer og deres bedste brug:

Sådan vælger du i praksis

• Vælg kapillærkasser, hvis du vil dyrke større grøntsager (tomater, agurker, peber) og gerne vil have ferievenlig, stabil vanding.
• Vælg almindelige plantekasser, hvis du mest vil have salat, urter eller blomster, og du ofte er hjemme til at vande.
• Vælg selvbyg, hvis standardmål ikke passer, eller du har gratis materialer og lyst til et projekt. Her kan du hente ideer i kategorien højbed og plantekasser.

Sådan bruger du en drivhuskasse i drivhuset – trin for trin

En kapillærkasse virker kun optimalt, hvis den er sat rigtigt op. Grundprincippet er: kassen skal stå plant, rørene skal være fyldt godt med jord, og du skal både vande ovenfra og nedefra i starten, så kapillærsystemet kommer i gang.

7 trin til opsætning af en kapillærkasse

1. Find plads og stil kassen plant
   Vælg et lyst sted i drivhuset, hvor planterne får sol, og hvor du nemt kan komme til at fylde vand på. Underlaget skal være nogenlunde i vater, ellers fordeles vandet skævt. Juster evt. med fliser eller trærester under kassen.
2. Montér indsats og rør
   Læg låget/indsatsen på kassen, og sæt de 2-3 kapillærrør i de rigtige huller. Sørg for, at rørene står stabilt og når godt ned i bunden af vandreservoiret.
3. Læg plantesækken og skær huller
   Læg en plantesæk hen over låget. Skær først et hul over hvert kapillærrør, så du kan komme til at presse jord ned i rørene. Skær derefter plantehuller efter anvisningen på sækken (typisk 2-3 store planter per sæk til drivhus).
4. Pres jord ned i rørene
   Stik hånden ned gennem hullerne over rørene, og pres jord godt ned, så hele røret er fyldt tæt. Det er vigtigt for, at vandet kan vandre op gennem jorden. Tjek, at der ikke er luftlommer.
5. Fyld vand på og kontroller vandstand
   Fyld vand i påfyldningshullet, indtil vandstandsrøret/indikatoren viser, at reservoiret er fuldt. Mange standardkasser rummer omkring 40 liter. Skriv evt. dato med tusch på kassen, så du kan følge, hvor længe en opfyldning rækker.
6. Plant og vand ovenfra første gang
   Plant dine tomater, agurker osv. i hullerne i plantesækken. Vand godt ovenfra omkring planternes rødder den første dag eller to. Det hjælper rødderne i gang, mens jorden suger vand op nedefra. Herefter kan du klare dig primært med vand nedefra.
7. Bind op og sørg for luft
   Mange drivhusplanter skal bindes op til snor eller pind, så de ikke vælter ud af kassen. Sørg også for god ventilation i drivhuset, især når temperaturen nærmer sig 30 grader, så blade og jord ikke står konstant drivvåde.

Vil du planlægge, hvor mange kasser der kan være, eller lave en egentlig planteplan, kan du med fordel bruge en simpel bedplan som udgangspunkt, fx skabelonen i artiklen om planlægning af køkkenhaven.

Hvor meget vand og gødning skal der i?

De fleste standard kapillærkasser rummer omkring 40 liter vand og skal typisk fyldes op cirka hver uge. Under kølige og skyggede forhold kan en opfyldning række op til 1-2 uger, mens fuld sol og store tomat- og agurkeplanter kan tømme reservoiret hurtigere.

Vand: hvor ofte skal du fylde?

• Normalt forbrug: Regn med at fylde vand på ca. én gang om ugen.
• Varme perioder: Ved meget sol og varme dage kan du skulle fylde hver 3.-5. dag.
• Kølige/overskyede perioder: Her kan reservoiret holde helt op til to uger.

Intervallet afhænger især af:

• Hvor solrigt og varmt dit drivhus er.
• Hvor mange og hvor store planter, du har i kassen.
• Hvor godt du lufter ud og evt. skygger (skyggenet, dør og vinduer).

Den bedste løsning er at gøre det til rutine at tjekke vandstanden, når du alligevel kigger forbi drivhuset. Har du brug for generelle vandetips og ideer til at spare på vandet, kan du kigge i kategorien om vanding og vandbesparelse.

Gødning: hvor meget og hvor tit?

I drivhuskasser er det normalt at bruge flydende gødning, der blandes i vandet efter producentens anvisning. Her er en enkel måde at gøre det på:

• Start de første uger efter udplantning med rent vand, til planterne er godt i vækst.
• Herefter kan du give gødning ved f.eks. hver 2. eller 3. opfyldning af vandreservoiret.
• Følg doseringen på flasken nøje – overgødning kan give brændte bladspidser og saltskader i jorden.

Tomater trives bedst i let sur jord (pH ca. 6,0-6,8). Bruger du standard plantesække til grøntsager, er de normalt tilpasset det. Vil du nørde mere i jordtyper og jordforbedring, kan du finde hjælp i kategorien om jordtyper og jordforbedring.

Hvad kan man plante i en drivhuskasse?

Drivhuskasser er især gode til varmekrævende grøntsager med stort vandbehov, men mange andre planter kan også trives. Det vigtigste er at matche plantens rodvolumen og vandforbrug med kassens størrelse og vandreservoir.

Bedst egnede planter

• Tomater – klassikeren i kapillærkasser. Kræver opbinding og jævn fugt.
• Agurker – elsker varme og konstant fugtig jord.
• Peberfrugter og chili – trives i drivhusets varme og får stabil vanding.
• Aubergine og små melon-typer – til den lidt mere øvede, men fungerer fint i store kasser.

Planter der også kan fungere

• Salat og bladgrønt – fylder ikke meget, men kan have gavn af selvvanding, især hvis du glemmer vandkanden.
• Urter som basilikum, persille, dild og purløg – trives i jævn fugt, men pas på ikke at overvande meget tørketålende urter som rosmarin.
• Squash – kræver god plads; ofte er én plante pr. sæk nok.

Mindre egnede eller kræver ekstra plads

• Meget kraftigt voksende sorter af tomat og agurk kan nemt fylde en hel sæk/kasse hver. Sætter du for mange planter i, kæmper de om vand og næring.
• Planter med meget dybe rødder eller som ikke bryder sig om konstant fugtig jord, egner sig dårligere til kapillærkasser.

Minioversigt: afgrøde, plads og vandbehov

Vil du have inspiration til konkrete grøntsager, der er nemme at gå i gang med, kan du se oversigten over nemme grøntsager til begyndere. Mange af dem kan sagtens dyrkes i kasser.

Typiske fejl med drivhuskasser – og hvordan du løser dem

De fleste problemer med drivhuskasser handler om tre ting: vandbalance, plads og ventilation. Heldigvis er der ofte en enkel forklaring, når planterne hænger eller ser mærkelige ud.

Hvis problemerne bliver ved, selvom du har justeret vand og gødning, kan det skyldes sygdomme eller skadedyr. Her kan generelle råd om plantesundhed og jordforbedring i kategorierne gødning og kompost og jordtyper hjælpe dig videre.

Hvad koster drivhuskasser i Danmark?

Prisen på drivhuskasser afhænger af, om du vælger en simpel plast- eller flamingokasse, en komplet selvvandingskasse med skjuler, eller en designløsning i træ eller metal. Dertil kommer plantesække, gødning og evt. ekstra udstyr som skjulere og opbindingssystemer.

Typiske prisniveauer (vejledende)

Konkrete priser svinger fra butik til butik og over tid, men typisk ligger:

• En standard kapillær-/selvvandingskasse i den lave til mellemste prisklasse per kasse.
• En enkel plantekasse uden selvvanding ofte lidt billigere.
• En dekorativ skjuler i træ eller metal kan koste det samme eller mere end selve indsatskassen.
• Plantesække og flydende gødning er en mindre, men tilbagevendende udgift hver sæson.

Den reelle førsteårsudgift pr. kasse er derfor:

• Selve kassen (eller systemet).
• 1 plantesæk med god jord.
• Flydende gødning til sæsonen.
• Evt. skjuler og opbindingsmateriale.

Skal du holde styr på havebudgettet for hele drivhuset, kan du hente inspiration i kategorien om budget og pris på haveprojekter.

Kan du bygge en drivhuskasse selv?

Du kan godt bygge en drivhuskasse selv, hvis du vil tilpasse størrelsen eller bruge materialer, du allerede har. Det kræver dog lidt planlægning, fordi vandreservoir, dræning og kapillærkontakt skal fungere ordentligt, ellers ender du med pløre eller udtørrede planter.

Enkel DIY-tilgang

En simpel selvbyg-løsning kan f.eks. være:

• En tæt plastkasse eller en foret trækasse som vandreservoir.
• Et hulmønstret “dæk” (plade med huller, gammel plastkasse, rist) som bærer plantesækken.
• Nogle rør eller potter med huller, der går ned i vandreservoiret og fyldes med jord for at skabe kapillærforbindelse.
• Et påfyldningsrør eller hjørne til at hælde vand i.

Du kan også bygge en dekorativ ydre kasse af træ eller pileflet og sætte en standard kapillærindsats ned i. Det er en god løsning, hvis du vil kombinere det praktiske med noget, der ser pænt ud.

Til større selvbygprojekter med træ og kasser er der gode ideer at hente i kategorien om højbede og plantekasser og i sektionen om drivhus og mistbænke.

Hvornår giver det mening at købe i stedet?

Hvis du “bare” vil have nogle kasser, der virker, uden at nørkle med tæthed og drænhuller, er en færdig kapillærkasse ofte det mest enkle og i længden også økonomiske valg. Selvbyg giver mest mening, hvis du:

• Har skæve mål i drivhuset.
• Har adgang til gratis materialer.
• Synes, selve byggeprocessen er en del af fornøjelsen.

Sådan får du mest ud af dine drivhuskasser

Når først kasserne står rigtigt, og du har styr på vand og gødning, passer meget næsten sig selv. Lav gerne en lille rutine, hvor du:

• Tjekker vandstand 1-2 gange om ugen.
• Lufter ud på varme dage og skygger ved behov.
• Følger med i bladfarve og vækst, så du kan justere gødning i tide.
• Binder planterne op, før de vælter og knækker.

Vil du samtidig tænke drivhuskasserne ind i en mere samlet plan for hele drivhuset, er der meget hjælp at hente i guiden om, hvordan du indretter drivhuset med zoner, vanding og afgrøder. Så får du både styr på kasserne, resten af planterne og logistikken på én gang.