Hvad skal du prioritere i køkkenhaven i marts?

Marts er måneden, hvor det begynder at krible i fingrene. Men jorden er ofte kold, våd og lidt modvillig, så du kommer længst ved at tage tingene i den rigtige rækkefølge.

Hvis vi skærer det helt ind til benet, handler marts i køkkenhaven om tre ting:

• Klargøring af jord og højbede ude, når jorden er til at arbejde med.
• Forspiring inde af de afgrøder, der har lang udviklingstid eller elsker varme.
• De første såninger i drivhus og på friland, men kun hvor jord og temperatur tillader det.

Start altid med jorden: fjern ukrudt og planterester, løs topjorden og læg et lag kompost. Derefter kan du roligt gå ind i varmen og forspire tomater, chili, kål og andre langsomme typer.

Først når jordtemperaturen og vejret viser sig fra deres bedre side, giver det mening at så direkte ude. Nogle år er det allerede muligt i starten af marts, andre år skal du nærmere hen mod april. Derfor er jordens tilstand vigtigere end kalenderdatoen.

Forspiring i marts: hvilke grøntsager giver mest mening?

Marts er en stor forspiringsmåned, fordi dagslyset tiltager, men nætterne stadig er for kolde til meget ude i køkkenhaven. Det er nu, du lægger grundlaget for sommerens fyldte bede.

Især disse grøntsager er oplagte at forspire i marts:

• Tomater (både busk- og cherrytomater samt almindelige tomater)
• Chili
• Peberfrugt
• Aubergine
• Knoldselleri
• Porrer
• Kåltyper som hvidkål, rødkål, spidskål, grønkål, blomkål og broccoli

De varmeelskende som chili, peberfrugt og aubergine er langsomme i optrækket. Har du ikke allerede sået dem i februar, er marts ofte “sidste chance”, hvis du vil nå at få ordentlige planter og en rimelig høst.

Tomater er lidt mere fleksible. Du kan så:

• Start marts, hvis du har drivhus eller meget lys og kan holde lidt varme.
• Midt marts, hvis de skal i drivhus eller et lunt, beskyttet hjørne.
• Sidst i marts, hvis de skal bo på friland og du ikke har ekstra lys.

Sår du meget tidligt uden nok lys, får du ofte lange, ranglede planter. Har du kun en almindelig vindueskarm, er midt til sidst i marts tit et bedre valg for tomater.

Knoldselleri har meget lang udviklingstid, så den hører også hjemme i marts. Det samme gælder mange porrer og kålplanter, som får en god start på livet, hvis de får lov at vokse sig lidt kraftige indendørs eller i et køligt, lyst rum, før de kommer ud.

Er du helt ny i køkkenhaven, kan du med fordel kigge i oversigten over sæson for grøntsager for at vælge de afgrøder, der passer til din have og din tid.

Sådan forspirer du korrekt: jord, udstyr, lys og temperatur

Forspiring behøver ikke være avanceret, men der er nogle få detaljer, der gør forskellen mellem robuste planter og lange, blege “sytråde”.

1. Vælg den rigtige jord og beholdere

• Brug en let, næringsfattig såjord til selve spiringen. Den giver fine, tætte rødder.
• Undgå tung, leret havejord i potterne – den klasker sammen og kvæler de små rødder.
• Brug små potter, såbakker, genbrugte yoghurtbægre med drænhuller eller lignende.
• Skal du så mange frø, er en såbakke praktisk. Skal du kun have 4 tomatplanter, er små potter rigeligt.

2. Sådybde og fugt

• Fyld beholderen med jord, og vand let igennem, så jorden er fugtig, ikke sjaskvåd.
• Så frøene i en dybde på cirka 2 – 3 gange frøets størrelse. Meget fine frø kan bare trykkes let ned i overfladen.
• Dæk med et tyndt lag jord og tryk ganske let, så frøet har god kontakt med jorden.
• Dæk bakken med låg, klar plast eller husholdningsfilm med små lufthuller for at holde på fugten.

3. Temperatur til spiring

De fleste grøntsagsfrø spirer godt ved cirka 18 – 22 °C.

• Tomat, chili, peber og aubergine vil gerne have det i den varme ende af skalaen.
• Kål og porrer spirer også fint ved stuetemperatur, men kan bagefter stå køligere og lyst.

Et lunt bord eller en hylde i stuen er typisk fint. Undgå radiatorvindueskarme, hvor jorden tørrer lynhurtigt ud.

4. Lys, luft og ompotning

• Tjek bakken hver dag. Når de første spirer viser sig, fjerner du låg/overdækning, så de får frisk luft.
• Sæt planterne så lyst som muligt: en syd- eller vestvendt vindueskarm eller under plantelys, hvis du har det.
• Hold jorden let fugtig. Vand helst nedefra ved at sætte potterne i en bakke med lidt vand i bunden.
• Bliver planterne meget lange og tynde, mangler de typisk lys eller står for varmt.
• Når de første rigtige blade (efter kimbladene) er udviklet, kan du ompotte til lidt større potter med mere næringsrig jord.

Vil du have flere trin-for-trin guides, kan du kigge efter artikler om at så fra frø og forspiring, hvor de forskellige afgrøder er beskrevet mere detaljeret.

Hvad kan du så direkte i marts?

Når du har fået styr på de små planter inde, opstår næste spørgsmål: Hvad kan du så direkte ude i marts?

Det afhænger både af vejret det enkelte år og af, om du sår i friland, højbed eller krukke. Men nogle afgrøder er generelt så hårdføre, at de kan sås tidligt, hvis jorden er til at arbejde med.

Det gælder især:

• Spinat
• Salat (især pluksalat og blandede salatmix)
• Radiser
• Ærter (særligt marvært og skalært til tidlig såning)
• Persille
• Pastinak
• Dild
• Gulerod
• Hestebønner (broad beans)
• Eventuelt rucola, pak choi og mizuna, især under dække eller i drivhus

Her er det vigtigt, at:

• Jorden ikke er frossen,
• den ikke er sjappet og klistret, når du går i den,
• du kan smuldre den i hånden uden at stå med en våd jordklump.

Sår du i højbed eller store krukker, tørrer og varmes jorden ofte hurtigere op end i en tung græsplæne-gravet køkkenhave. Det giver lidt mere spillerum i marts. Mange af de samme afgrøder kan også sås i april, så du mister ikke toget, hvis marts er våd og kold.

Vil du nørde mere i, hvilke grøntsager der især egner sig til friland, kan du kigge i kategorien grøntsager i friland.

Såning i drivhus i marts

Har du et drivhus, får du et lille forspring i marts. Temperaturen er ofte højere om dagen, og jorden tørrer hurtigere op. Men nætterne kan stadig være kolde, så drivhuset er ikke et mirakelmiddel, bare en hjælp.

Drivhuset er oplagt til tidlig såning af for eksempel:

• Salat (pluksalat, hovedsalat, salatmix)
• Radiser
• Spinat
• Rucola
• Pak choi
• Mizuna og andre asiatiske bladgrøntsager

Du kan også forspire eller plante de første tidlige kartofler i spande eller kasser i drivhuset, hvis du er lidt tålmodig med at tage dem ud.

Nogle vælger at så de første tomater i store potter i drivhuset i marts, hvis de kan holde jorden frostfri. Ofte er det dog bedre at forspire tomaterne inde og først flytte dem i drivhuset, når nætterne er blevet mildere.

Vær opmærksom på:

• Temperaturudsving: Solrige dage kan hurtigt give 25 – 30 °C i drivhuset, mens natten kan gå tæt på frysepunktet.
• Ventilation på varme dage, så de små planter ikke koges.
• Dække med fiberdug eller bobleplast over de mest sarte planter, hvis der meldes nattefrost.

Vil du mere i dybden med de varmeelskende afgrøder til drivhus, kan du finde inspiration under drivhus og varmekrævende afgrøder.

Klargøring af jord og højbede i marts

Det kedelige arbejde med jorden giver ofte den største forskel på sigt. Til gengæld skal du ikke rode mere rundt i jorden, end nødvendigt.

1. Fjern ukrudt og planterester

• Start med at fjerne visne planter, rodklumper og ukrudt.
• Træk især flerårigt ukrudt (skvalderkål, tidsler, mælkebøtter) op med så meget rod som muligt.
• Småplanter af ukrudt kan ofte rives løs med en rive eller håndkultivator.

2. Løsn topjorden skånsomt

• Brug en greb til at løsne de øverste 5 – 10 cm jord.
• Stik greben i, vip forsigtigt, men undgå at vende jordlagene helt rundt.
• Formålet er at skabe luft og en fin, smuldrende overflade til såning – ikke at pløje hele bedet.

Dyb fræsning og massiv vending af jorden kan forstyrre jordlivet og give mere ukrudt op til overfladen. Let løsning af topjorden er ofte rigeligt, især i højbede.

3. Tilfør kompost og gødning

• Læg et lag på cirka 3 – 5 cm kompost eller velomsat husdyrgødning oven på jorden.
• Fordel det jævnt med en rive.
• Du behøver ikke blande det dybt ned – ormene hjælper med at trække det ned over tid.

Har du meget sandet eller meget leret jord, kan du med fordel læse mere om jordtyper og jordforbedring, så du rammer den rette struktur på længere sigt.

Vil du nørde mere i kompost og hvornår du skal gøde, kan du finde gode råd under gødning og kompost.

4. Eventuel opvarmning af jorden

Til de allertidligste afgrøder kan du hjælpe jorden lidt på vej:

• Dæk bedet med klar plast eller fiberdug 1 – 2 uger før såning.
• Det holder på varmen og beskytter samtidig mod kraftige regnskyl.
• Bruger du plast, så husk at lufte ud på varme dage, så jorden ikke bliver kvalt.

I højbede og plantekasser går det typisk hurtigere. Se mere om fordele og praktiske løsninger i kategorien højbede og plantekasser eller om dyrkning i højbed og krukkekøkkenhave.

Jordtemperatur, frost og timing

Kalenderen siger marts, men frøene læser ikke kalender. De reagerer på temperatur og fugt i jorden.

Forskellige kilder nævner lidt forskellige minimum jordtemperaturer for såning. Det skyldes, at afgrøderne har forskellige behov, og at vejret svinger meget fra år til år. Som tommelfingerregel kan du bruge:

• Cirka 8 °C som absolut minimum for de mest kuldetålende frø som spinat og nogle ærter.
• Cirka 10 – 12 °C for mange andre grøntsager som gulerod, salat og rødbede.
• Cirka 12 – 13 °C eller mere for de varmeelskende som bønner, squash, agurk og majs.

Det er ikke en eksakt videnskab, og du behøver ikke jordtermometer for at lykkes. Men er jorden iskold at røre ved, og føles den tung og våd, er det ofte bedre at vente lidt med de mere sarte frø.

Nattefrost er også en faktor i marts. Selv hvis frøene spirer, kan små planter tage skade af hård frost, hvis de står ubeskyttet.

• Sår du tidligt, så vælg hårdføre afgrøder og dæk gerne med fiberdug.
• Vent med de mere sarte ting til sidst i marts eller april, hvis vejret er koldt.

Det er helt normalt, at såtidspunktet flytter sig 2 – 3 uger afhængig af om foråret er tidligt eller sent. Derfor er det en god idé at kombinere månedsartikler som denne med mere generelle råd om planlægning efter klimazone.

Typiske fejl i marts i køkkenhaven

Marts kan hurtigt blive måneden, hvor man “kommer til” at være for ivrig. Her er de mest almindelige faldgruber – og hvad du kan gøre i stedet.

• At arbejde i alt for våd jord
  Hvis jorden klasker sammen under støvlerne, og du står med store, våde klumper på spaden, ødelægger du strukturen. Vent til jorden smuldrer nogenlunde mellem fingrene.
• At så i for kold jord
  Frøene ligger bare stille eller rådner. Tjek vejret og jordens tilstand. Er du i tvivl, så vent en uge eller brug fiberdug/plast til at lune bedet.
• For varm, mørk forspiring
  Planterne bliver høje og ranglede, hvis de står varmt og mørkt. Giv dem masser af lys og gerne lidt køligere temperatur efter spiringen.
• Manglende afhærdning
  Indendørs forspirede planter, der bare sættes direkte ud, får tit et chok. Væn dem langsomt til udelivet over 7 – 10 dage med lidt længere tid ude hver dag.
• At så varmeelskende arter alt for tidligt
  Agurk, squash, bønner og melon vokser hurtigt og er kuldefølsomme. Sår du dem i marts, fylder de hele vindueskarmen længe før, de kan komme ud – og de trives dårligt i for kold jord. Vent som regel til april eller maj med dem.

Har du allerede dummet dig i marts, er du i godt selskab. De fleste af os har prøvet at hive en bakke ranglede tomater ud til altanen lidt for tidligt. Der er som regel tid til at så om.

Marts-tjekliste: den praktiske rækkefølge

Her får du en kort tjekliste, du kan bruge en søndag eftermiddag, når du lige vil i gang uden at overkomplicere det.

1. Tjek jorden
   Er den ikke frossen, og kan den smuldre, når du klemmer en håndfuld, er du klar til at arbejde i den.
2. Ryd op i bedene
   Fjern visne planter, rodklumper og ukrudt.
3. Løs topjorden
   Løsn de øverste 5 – 10 cm med en greb uden at vende jorden helt rundt.
4. Læg kompost på
   Fordel 3 – 5 cm kompost eller velomsat gødning på bedene og riv let.
5. Forspir varmeelskende og langsomme afgrøder
   Så tomat, chili, peber, aubergine, knoldselleri, porrer og kål i såjord i vindueskarmen eller et lyst rum.
6. Så hårdføre frø direkte ude
   Når jorden er klar: så spinat, salat, radiser, ærter, persille, pastinak, dild, gulerod og hestebønner. Dæk med fiberdug ved risiko for frost.
7. Udnyt drivhuset (hvis du har et)
   Så salat, radiser, spinat, rucola, pak choi og mizuna i drivhusjorden eller i kasser. Husk udluftning på varme dage.
8. Planlæg resten af sæsonen
   Notér hvad du har sået hvor, og kig eventuelt i måned for måned i haven for at se, hvad der venter i april og maj.

Er du ny i køkkenhaven, kan det være en hjælp at samle de grundlæggende tips i kategorien køkkenhave for begyndere. Og husk: det er helt normalt, at noget mislykkes undervejs. Du lærer mindst lige så meget af de skæve rækker og de spirer, der aldrig kom op.