Overblik: hvad du kan gøre hvornår i foråret

Forårskalenderen er din genvej til at vide, hvad du kan så, forspire og plante måned for måned i dansk klima. Brug månederne som ramme, men lad jordtemperatur, frost og vejret bestemme den præcise dag. Start med de hårdføre grøntsager, og vent med de varmeelskende, til jord og nætter er klar.

Her er et hurtigt overblik over foråret i en almindelig dansk køkkenhave:

• Januar-februar: Planlæg, bestil frø, forspir chili/peber og dyrk evt. mikrogrønt inde.
• Marts: Klargør bede når jorden er tjenlig, forspir tomat, kål, porrer m.fl., og så de første hårdføre grøntsager under beskyttelse.
• April: Stor såmåned: mange grøntsager på friland, masser af forspiring, kartofler i jorden, aktivitet i drivhuset.
• Maj: Hovedsæson: udplantning af forspirede planter, bønner og majs i jorden, succesionssåning til løbende høst.
• Juni-juli: Fyld huller efter tidlige afgrøder, så hurtigtvoksende grøntsager og hold gang i høsten.

Vil du have et endnu mere detaljeret årshjul til køkkenhaven, kan du kombinere denne guide med vores såkalender måned for måned i dansk klima.

Sådan bruger du forårskalenderen

Forårskalenderen skal læses som en vejledning, ikke en facitliste. Start altid med jordens tilstand, risiko for nattefrost og den dyrkningsmetode du bruger, og lad månederne være en praktisk ramme for, hvornår du typisk kan så, forspire og plante i dansk klima.

Der er tre ting, der styrer mere end kalenderdatoen:

• Jordtemperatur: Mange grøntsager skal mindst have 5-8 °C i jorden, nogle mere. Kold jord giver langsom eller dårlig spiring.
• Jordtjenlighed: Jorden skal være smuldrende, ikke klistret. Hvis den klasker sammen i hånden, er den for våd til at blive bearbejdet.
• Sidste nattefrost: I store dele af landet er den typisk omkring midt i maj, men den kan ligge tidligere eller senere alt efter landsdel og mikroklima.

Tre dyrkningsmetoder du hele tiden vælger imellem

• Direkte såning på friland: Frøene sås direkte i bedet. Bruges til fx gulerødder, ærter, spinat, radiser, bønner og rødbeder. Kræver jordtemperatur og fugt, der passer til arten.
• Forspiring/forkultivering: Frø sås i potter, bakker eller roottrainers inde eller i drivhus. Bruges især til tomat, chili, kål, porre, selleri, squash og sommerblomster. Planterne plantes senere ud.
• Drivhus/koldbænk/mistbænk: Giver et lunere mikroklima, så du kan starte tidligere med fx salat, radiser, spinat og kålplanter.

Nem beslutningsmodel før du sår

• Er jorden kold og våd? Vent med friland, men du kan forspire inde.
• Har du drivhus eller koldbænk? Så de tidlige, hårdføre afgrøder dér et par uger før friland.
• Bor du vindudsat eller i et frosthul? Vær mere forsigtig med tidlig udplantning, og brug fiberdug.

Vil du planlægge hele køkkenhaven, er det en hjælp at kombinere forårskalenderen med et simpelt sædskifte. Det finder du forklaret i vores guide til sædskifte i køkkenhaven.

Hvis du er ny i haven – start her

Er du ny i køkkenhaven, så gør det enkelt det første år. Vælg afgrøder, der tåler lidt fejl og ikke kræver præcis timing, og spring de mest sippede over, til du har lidt rutine.

5 nemme grøntsager at starte med i foråret

• Radiser: Lynhurtige, kan sås fra tidligt forår til sommer. God til at bygge selvtillid.
• Salat: Mange sorter, kan sås fra tidligt forår og hele sommeren. Kræver bare jævn fugt.
• Spinat: Tåler kulde, kan sås tidligt. God i både salat og varme retter.
• Ærter: Kan lide kølig jord, sås tidligt, og børnene synes de er sjove.
• Gulerødder: Kræver lidt tålmodighed med spiring, men ellers ret nemme.

Afgrøder du roligt kan vente med

• Tomater og chili: Kræver forspiring, afhærdning og god varme. Dyrk dem gerne, men tag få planter, ikke et helt projekt første år.
• Knoldselleri: Lang dyrkningstid og følsom overfor fejl i starten.
• Kål til efterår/vinter: Kan godt lykkes, men kræver mere planlægning og ofte beskyttelse mod skadedyr.

Vil du have en helt enkel plan at følge, kan du kigge på vores guide til køkkenhave for begyndere eller bruge en af de færdige højbedplaner i artiklen om planteplaner til højbed.

Januar og februar – stille start med planlægning og forspiring

I januar og februar handler forårshaven mest om planlægning, tidlig forspiring og lidt beskyttet dyrkning. Ude er det sjældent for alvor plantesæson, men du kan få et forspring indendørs og i drivhuset.

Det vigtigste du kan gøre i januar

• Planlæg køkkenhaven: Tegn bede op, tænk sædskifte, og beslut hvor meget du realistisk vil passe. Her hjælper en simpel bedplan-skabelon.
• Bestil frø: Vælg nogle få sikre sorter i stedet for 25 forskellige poser, der aldrig bliver brugt.
• Forspir varmeelskere: Sidst i januar kan du så chili og peber, som har lang udviklingstid. De skal stå varmt og lyst.
• Prøv mikrogrønt: Så fx radise-, solsikke- eller ærteskud tæt i bakker i køkkenet. Klar på få uger.

Det vigtigste du kan gøre i februar

• Forspir videre: Chili/peber, evt. de tidligste tomater (hvis du har godt lys eller vækstlys), hestebønner, løg og porrer.
• Drivhusaktivitet: I et køligt, men frostfrit drivhus kan du så de første radiser, salat og spinat i bede eller kasser.
• Tjek jord og redskaber: Få styr på greb, river og spande, og kig på kompost og jordforbedring til sæsonen.

Ude på friland er det stadig for tidligt til det meste. Har du meget mildt mikroklima og en lun krog, kan du så lidt meget hårdføre salat eller spinat under fiberdug, men regn med, at det er på eksperiment-niveau.

Marts – sådan kommer du rigtigt i gang

I marts starter foråret rigtigt i haven, men kun hvis jorden er tjenlig. Det er måneden til forspiring inde, de første jordforberedelser og enkelte hårdføre afgrøder, mens alt frostfølsomt stadig bør blive inde eller i drivhus.

Hvornår er jorden klar i marts?

• Test med hånden: Tag en håndfuld jord og klem den. Smuldrer den let, kan du arbejde i den. Bliver det en tung klump, er det for vådt.
• Jordtemperatur: Mange grøntsager trives bedre, når jorden er tæt på 8 °C. Gulerødder kan nøjes med ca. 5 °C, men spirer langsommere.

Det kan du forspire i marts

• Tomater: Typisk 6-8 uger før udplantning. De skal stå lyst og ved stuetemperatur.
• Kål: Broccoli, blomkål, spidskål m.fl. sås i bakker/potter.
• Porre og løg: Kan stadig sås, hvis du ikke fik det gjort i februar.
• Selleri: Har lang udviklingstid og skal i gang nu, hvis du vil dyrke det.
• Krydderurter: Fx persille og dild kan forspires i små potter.

Det kan du så ude (med omtanke)

På beskyttede steder og under fiberdug kan du i en mild marts begynde på:

• Spinat: Tåler kulde og kan spire ved lave temperaturer.
• Tidlige radiser: I solrig jord og gerne under dug.
• Ærter: Hvis jorden er til at arbejde i og ikke drivkold. De kan lide 8-12 °C, men tåler lidt lavere.

Har du overvintrende spinat eller andre vinterafgrøder, kan du give dem lidt kompost eller organisk gødning og fjerne visne blade.

Vil du have en trin-for-trin martsplan, kan du dykke ned i vores mere detaljerede havekalender for marts.

April – den store måned for såning

April er den måned, hvor du kan sætte mest i gang, men du skal stadig vælge med omtanke. Hårdføre afgrøder kan sås direkte, mens varmeelskere fortsat skal forspires eller holdes beskyttet, især natten over.

Direkte såning på friland i april

Når jorden er lun og smuldrende, er april højsæson for direkte såning af:

• Gulerødder: Fra omkring midt i april i mange haver. Så tyndt i riller, jorden skal være mindst ca. 5 °C.
• Rødbeder: Kan sås i riller eller flere frø pr. celle til senere udplantning.
• Spinat: Hele april er god til spinat.
• Salat: Så i rækker eller små pletter og tynd senere.
• Ærter: Fortsæt såningen fra marts, hvis du vil have flere hold.
• Radiser: Så små rækker hver eller hver anden uge.

Forspiring og drivhus i april

• Broccoli og anden kål: Mange sår omkring midt april, så planterne er klar til udplantning sidst i maj.
• Tomater til friland: Sås ofte omkring midt april, hvis de skal plantes ud i juni. Drivhustomater kan sås lidt tidligere.
• Squash og græskar: Sås i potter i slutningen af april, da de hurtigt fylder meget.
• I drivhus: Salat, radiser, spinat, små gulerødder og evt. tidlige kartofler kan få et forspring.

Det du stadig skal vente med

• Bønner og majs: De vil have væsentligt varmere jord og ventes typisk til maj.
• Udplantning af sarte planter: Tomater, squash, agurk og basilikum skal stadig blive inde eller i lunt drivhus om natten.

April er også måneden, hvor kartofler typisk kommer i jorden. Læs mere om sorter og timing i guiden om læggekartofler og valg af sorter, og se flere konkrete april-opgaver i havekalenderen for april.

Maj – når forår bliver til hovedsæson

I maj kan du normalt sætte langt mere ud i haven, men kun det, der tåler temperaturen. Det er måneden til udplantning af de forkultiverede planter, direkte såning af varmekrævende grøntsager og den første rigtige succesionssåning.

Udplantning i maj

Maj styres af, hvornår sidste nattefrost slipper sit tag hos dig. Som tommelfingerregel:

• Start maj: Udplantning af hårdføre planter som kål, løg og porrer i mildere egne, gerne under fiberdug de første uger.
• Midt-sidst i maj: Når faren for nattefrost er lille, kan du typisk plante tomater ud i drivhus, og i lunere områder også på friland under beskyttelse.
• Sidst i maj-beg. juni: Squash, græskar og agurker kan komme ud, hvis nætterne er stabile og jorden varm.

Husk afhærdning: Sæt dine forspirede planter ud et par timer om dagen i læ og halvskygge i 5-7 dage, før du planter dem permanent ud.

Direkte såning i maj

• Bønner: Stang- og buskbønner vil have lun jord. Ofte omkring sidst i maj, afhængigt af klima.
• Majs: Kræver også varme, så vent til jorden føles lun.
• Gulerødder til opbevaring: Kan sås sidst i maj til først i juni, hvis de skal bruges til vinteropbevaring.
• Solsikker: Kan sås direkte eller forspires og plantes ud, når faren for frost er forbi.

Succesionssåning

I maj giver det mening at begynde successionssåning for alvor, altså at så i flere hold for løbende høst:

• Så nye rækker radiser, salat og spinat hver eller hver anden uge.
• Fyld hullerne efter tidlige afgrøder med nye, hurtigtvoksende grøntsager.

Hvis du vil have en uge-for-uge plan for maj, kan du læse videre i havekalenderen for maj.

Juni og juli – foråret videre ind i sommeren

I juni og juli er noget af forårssåningen ved at være slut, men du kan stadig så en del hurtigt voksende afgrøder og fylde ledige pletter. Det er også her, successionssåning virkelig betaler sig med en jævn høst.

Hvad du kan så i juni

• Stangbønner: Mange steder kan de stadig sås omkring starten til midten af juni.
• Rødbeder: Juni er ofte sidste chance for at så rødbeder til fuld størrelse.
• Salat og radiser: Fortsæt såningen, gerne i let skygge, så de ikke skyder for hurtigt i blomst.
• Gulerødder: Sene hold til efterårshøst.

Hvad du kan så i juli

• Radiser: Hurtig afgrøde, som ofte kan nås frem til sensommer.
• Spinat: Begynd gerne sidst i juli/august, hvis du vil have efterårsspinat.
• Bønner: Hurtige buskbønner kan nogle gange nås ved tidlig julisåning, hvis vejret er varmt.
• Salat: Løssalat kan ofte sås langt ind i sommeren, men giv gerne lidt skygge og vand.

En god tommelfingerregel: Når en række er høstet, så noget nyt i stedet, så du holder jorden dækket og haven produktiv. Vil du arbejde mere systematisk med at fylde hullerne, kan du læse om hurtigtvoksende grøntsager og om at så efter hovedafgrøder som kartofler.

Samlet tabel: afgrøde, metode, temperatur, dybde og afstand

Hvis du kun vil bruge ét overblik, så brug denne tabel. Den samler nogle af de vigtigste forårsafgrøder med typisk måned, metode, jordtemperatur, sådybde, afstand og høsttid, så du hurtigt kan vælge rigtigt. Tallene er vejledende og kan justeres efter dit mikroklima.

Brug tabellen som udgangspunkt og justér efter dit sted. Er du i tvivl om, hvordan du skruer hele køkkenhaven sammen, er guiden til haveplanlægning en god makker til denne forårskalender.

Typiske fejl i forårshaven – og hvordan du undgår dem

De mest almindelige fejl i foråret er at så for tidligt, arbejde i for våd jord og sætte sarte planter ud før sidste frost. Undgår du de tre ting, er du allerede foran de fleste begyndere.

1. For kold eller våd jord

• Problemet: Frø spirer langsomt eller slet ikke, jorden klasker sammen og danner skorpe.
• Løsningen: Vent til jorden er tør nok til at smuldre, og tjek, at temperaturen er nogenlunde inden for det, afgrøden kan lide. Så evt. i drivhus eller kasser først.

2. For tidlig udplantning og manglende afhærdning

• Problemet: Tomater, squash og andre planter bliver sorte eller får chok efter en kold nat eller hård sol/vind.
• Løsningen: Plant først ud, når risikoen for frost er lav, og afhærd alle potteplanter ved gradvis tilvænning til udendørs forhold.

3. For tæt såning og ingen udtynding

• Problemet: Gulerødder, rødbeder og salat står i tætte klumper og bliver små og kiksede.
• Løsningen: Så så tyndt som muligt og planlæg at tynde ud, når planterne er et par cm høje. Småplanter kan ofte spises som mikrosalat.

4. Samme afgrøde samme sted år efter år

• Problemet: Sygdomme og skadedyr opbygger sig, og jorden bliver træt.
• Løsningen: Brug et simpelt sædskifte, hvor den samme afgrøde først vender tilbage til samme bed efter 4-5 år. Se det konkrete 4-årige skema i artiklen om sædskifte.

5. For meget på én gang

• Problemet: Du sår hele frøposen i april og drukner i arbejde (eller ukrudt) i juni.
• Løsningen: Start småt, så i rækker du kan overskue, og brug successionssåning. Hellere få, velpassede rækker end et helt kaosbed.

Vil du have måned for måned-hjælp igennem hele året, kan du bruge denne guide sammen med vores mere detaljerede havekalender for køkkenhaven eller se flere sæsonopdelte guides under plantekalender og sæson.