Kort svar: Hvad kan du så efter kartofler?

Når kartoflerne er høstet, er jorden alt for værdifuld til bare at ligge bar. Du har grundlæggende to gode veje at gå:

• Spiseligt 2. hold (høst samme år)
  Direkte sået i det ledige kartoffelbed, især hvis du er ude fra sidst i juni til midt i august:
  • Salat (blad- og pluksalat, ikke for sene hovedsalater)
  • Spinat
  • Radiser
  • Rucola
  • Asiatiske bladgrøntsager: pak choi, tatsoi m.fl.
  • Majroer
  • Rødbeder (små rødder og blade)
  • Dild, koriander og persille
  • Porrer og sommerkål, hvis du allerede har forkultiverede planter
• Efterafgrøder/grøngødning (jordforbedring til næste år)
  Sås fra juni til september, alt efter art og mål:
  • Honningurt
  • Boghvede
  • Perserkløver og jordkløver
  • Sneglebælg og vintervikke
  • Olieræddike/ræddike
  • Oliehør
  • Gul sennep
  • Rug (som vinterdække)

Valget afhænger især af, hvor langt du er på sæsonen, og om du helst vil have mere høst nu eller bedre jord næste år.

2. hold eller efterafgrøder – hvad er forskellen?

Det lyder måske som to ord for det samme, men der er en vigtig forskel:

• 2. hold er afgrøder, du dyrker for at høste i samme sæson efter, at kartoflerne er taget op. Det er typisk hurtigvoksende grøntsager, som kan nå at blive til noget på få uger til et par måneder.
• Efterafgrøder/grøngødning sår du primært for jordens skyld: De dækker bar jord, holder på næringsstoffer, kan binde kvælstof, laver rødder der løsner jorden og giver masser af organisk materiale, når de nedmuldes eller får lov at gå om.

I praksis vælger du ud fra:

• Tid: Jo senere på sommeren, desto sværere bliver det at nå spiseligt 2. hold, og desto mere oplagt er efterafgrøder.
• Mål: Vil du have flere salatskåle i år, eller vil du have en kraftigere, mere levende jord til næste års kartofler, kål eller rodfrugter?

Du kan også kombinere: Et lille hjørne med hurtige grøntsager og resten med efterafgrøder. I små haver og højbede er det tit den mest fleksible løsning.

Hvis du vil have mere høst i år: de bedste 2. hold efter kartofler

Har du taget tidlige kartofler op i slutningen af maj, juni eller starten af juli, er der rigtig meget, du stadig kan nå at dyrke og spise samme år.

Hurtige bladgrøntsager og salat

Det nemmeste 2. hold er de hurtigtvoksende blade:

• Pluksalat og babysalat: Sås i rækker eller tæt i bånd. Du kan begynde at høste småblade efter 3-4 uger. Undgå tunge hovedsalater som iceberg sent på sæsonen; de skal som regel sås senest midt i juli for at nå at danne hoveder.
• Spinat: Trives godt i sensommerens lidt køligere vejr. Så fra sidst i juli og i august. Den kan både høstes i efteråret og i milde egne nogle gange igen efter vinteren.
• Rucola: Meget hurtig, ofte høsteklar på 3-5 uger. Kan sås helt hen i august.
• Asiatiske bladgrøntsager som pak choi og tatsoi: Er rigtig gode som sensommer- og efterårsgrønt. De når at give flotte blade, selv hvis hovederne ikke bliver kæmpestore.

Vær opmærksom på, at salatfrø ikke spirer godt, hvis jorden er over ca. 21 grader. I juli kan det hjælpe at:

• vande sårillen godt igennem, inden du sår
• lægge frøene lidt dybere end normalt (1-1,5 cm)
• dække let med fiberdug for at skygge og holde på fugten

Rodfrugter og små rødder

Nogle rodfrugter kan også fint nå at give et spiseligt udbytte:

• Radiser: Klassikeren til 2. hold. Fra såning til høst på 3-4 uger i varm jord.
• Majroer: Velegnede til sensommer og efterår. Vælg gerne hurtige sorter og så senest i august for fornuftig størrelse.
• Rødbeder: Når måske ikke at blive kæmpe store, men du kan få fine, små rødder og masser af lækre blade. Så i juli for bedste chance for både blade og små knolde.

Krydderurter og “grønne drys”

Krydderurter, der trives i køligere vejr, er også gode:

• Dild: Så i rækker og høst løbende blade og senere skærme til syltning.
• Koriander: Trives faktisk bedre i sensommeren end i højeste sommervarme, hvor den let går i stok.
• Persille: Lidt langsommere, men sået i juli kan den give plukbare blade i sensommeren og efteråret og ofte overvintre til næste år.

Forkultiverede planter: porrer og sommerkål

Hvis du allerede har planter klar, kan du plante:

• Porrer: Sættes ud efter kartofler fra juni-juli, hvis du har små planter, der er forkultiveret tidligere på sæsonen.
• Sommerkål (f.eks. spidskål, sommerkål, broccoli): Igen kun realistisk, hvis planterne er forkultiverede og klar til at komme ud omkring juli.

At starte porrer og kål fra frø efter kartoffelhøst er sjældent realistisk i en almindelig have, medmindre dine kartofler er ekstremt tidlige. Her er det nemmere at holde sig til de hurtige bladgrøntsager og rødder.

Vil du have overblik over andre grøntsager, der kan fungere som 2. hold, kan du kigge i vores oversigt over grøntsager i friland og tjekke, hvad der passer til din have.

Hvis du vil forbedre jorden: de bedste efterafgrøder efter kartofler

Efter kartofler er jorden typisk godt bearbejdet, men også ret “tæret” for næringsstoffer. Her kan efterafgrøder gøre en stor forskel til næste sæson.

Hurtig jorddækning og ukrudtsstop

Har du brug for hurtigt grønt dække, der skygger jorden og holder ukrudtet i ave, er disse gode valg:

• Honningurt: Spirer og vokser meget hurtigt, giver tæppe af grønt og fine lilla blomster, som insekter elsker. God fra juni til august.
• Boghvede: Dækker hurtigt og bryder hård jord med sine rødder. Trives bedst i den varme del af sæsonen og tåler ikke frost.
• Oliehør: Giver en pæn, tæt bestand og et godt rodnet, der er med til at løsne jorden.

Kvælstofbindere: gratis gødning til næste år

Nogle planter arbejder som små “gødningsfabrikker”. De kan binde kvælstof fra luften via bakterier på rødderne:

• Perserkløver og jordkløver: Fine til at dække jorden og tilføre kvælstof. Trives godt i sensommeren.
• Sneglebælg: En bælgplante med dybt rodnet, der både løsner og nærer jorden.
• Vintervikke: Kan sås sidst på sommeren og fungere som overvintrende grøngødning, der fortsætter sin vækst det følgende forår.

Dybderødder og jordløsning

Hvis din jord er lidt kompakt efter mange års kartofler eller maskiner, kan dybtgående rødder være en hjælp:

• Olieræddike/ræddike: Danner kraftige pælerødder, der går i dybden og skaber små kanaler til luft og vand.
• Rug: Overvintrende græs med stort rodnet. Særlig god som vinterdække og til at holde på næringsstofferne i sandet jord.

Gul sennep – god, men med forbehold

Gul sennep er en meget udbredt efterafgrøde, fordi den vokser hurtigt og dækker jorden effektivt. Men den tilhører korsblomstfamilien, ligesom kål.

Planlægger du at have kål i samme bed i de kommende år, er det klogt at være tilbageholdende med gul sennep, da den kan være værtsplante for nogle af de samme sygdomme som kål. I så fald er kløver, honningurt eller boghvede ofte bedre valg.

Vil du dykke mere ned i sammenhængen mellem efterafgrøder og jordforbedring, kan du læse vores generelle guide om jordtyper og jordforbedring.

Hvornår kan man nå at så efter kartofler?

Timingen er helt afgørende, når du vil bruge kartoffelbedet en gang til.

Tidlige kartofler: sidst i maj til slutningen af juni

Har du virkelig tidlige kartofler, der er klar sidst i maj eller i løbet af juni, står du med luksus-situationen:

• Jorden er varm.
• Du har stadig mange uger til rådighed.

Her kan du vælge frit blandt langt de fleste 2. hold-afgrøder og efterafgrøder. Både salater, spinat og rodfrugter kan nå at blive til noget.

Juli: bedste tidspunkt for 2. såning

Juli er ofte den mest oplagte måned til at så 2. hold efter kartofler:

• Du kan stadig nå hurtige grøntsager som salat, spinat, radiser, rucola, asiatiske bladgrøntsager, majroer og rødbeder.
• Jorden er varm, så frøene spirer hurtigt.
• Efterafgrøder som honningurt, boghvede og kløver trives også fremragende.

Husk kun, at salatfrø er følsomme for høj jordtemperatur, som nævnt før. Så gerne sidst på dagen og hold såstedet fugtigt.

August: hurtige afgrøder og robuste efterafgrøder

I august bliver du mere begrænset i, hvad der kan nå at give mad på bordet:

• Hold dig til de allermest hurtige grøntsager: spinat, rucola, pluksalat, radiser, asiatiske bladgrøntsager og evt. majroer.
• Efterafgrøder er stadig meget relevante. Især honningurt, kløver, vintervikke, olieræddike og rug er gode bud.

Når du kommer hen i slutningen af august og september, bør fokus skifte næsten helt til efterafgrøder og vinterdække. Her er en generel sæsonkalender for grøntsager nyttig, så du kan tjekke, hvad der giver mening der, hvor du bor.

Sådan vælger du mellem 2. hold og efterafgrøder

Hvis du står i bedet med greben i hånden og tænker: “Skal jeg så noget, vi kan spise, eller bare give jorden en pause?”, så er her en lille tommelfinger-guide.

1. Hvor mange uger er der til stabil frost?

Regn groft baglæns fra det tidspunkt, hvor du plejer at få de første hårde frostnætter:

• Har du 8-10 uger eller mere, kan du godt overveje 2. hold af salat, spinat, rucola, radiser og lignende.
• Har du kun 4-6 uger, giver det sjældent mening at satse på andet end de allerhurtigste bladgrøntsager eller ren efterafgrøde.

2. Hvad er vigtigst: høst nu eller jord til næste år?

• Vil du maksimere høsten i år, så brug det meste af arealet på spiselige afgrøder, og eventuelt et mindre hjørne til efterafgrøde.
• Er du træt af udpint jord og meget ukrudt, så overvej at hellige hele kartoffelbedet til efterafgrøder en enkelt sæson. Det betaler sig ofte de næste år.

3. Hvor kraftig en afgrøde vil du håndtere?

Nogle efterafgrøder er ret voldsomme og kræver lidt planlægning at få væk igen:

• Rug og store bestande af bælgplanter kan være seje at hakke om for hånd i et lille bed.
• Lettere arter som honningurt, boghvede og kløver er nemme at hakke om med en almindelig hakke eller kultivator.

I små køkkenhaver og højbede er det ofte mere praktisk at vælge de “lette” efterafgrøder, så du ikke står med en mini-mark, der kræver motorkraft i foråret.

Sådan gør du efter kartoffelhøst – trin for trin

Lad os tage det helt praktisk, lige dér hvor du står med de sidste kartofler i spanden.

1. Fjern toppe og sygt materiale

• Skær eller riv kartoffeltoppene af og fjern dem fra bedet.
• Har toppene haft kartoffelskimmel (mørke pletter, gråbrune og sammenfaldne blade), skal de ikke i den åbne kompost. Følg din kommunes retningslinjer for haveaffald eller aflever dem på genbrugspladsen.

2. Ryd bedet for knolde og ukrudt

• Grav eller riv de sidste små kartofler op, så de ikke spirer og bliver til “ukrudt” næste år.
• Fjern groft ukrudt, især flerårigt rod-ukrudt, der ellers bare vil få ekstra godt fat under efterafgrøderne.

3. Løs jorden let

• Brug en greb eller kultivator til at løsne overfladen 5-10 cm. Du behøver ikke vende dybt rundt; bare bryd skorpe og klumper.
• Er jorden meget tør, kan du med fordel vande grundigt en dag eller to før såning, så der er fugt til frøene.

4. Så eller plant hurtigt

Jo hurtigere du får noget i jorden efter optagning, desto bedre:

• Til 2. hold-grøntsager: Så i rækker eller bånd som normalt. Dæk frøene i passende dybde og tryk let til, så der er god jordkontakt.
• Til efterafgrøder: Strø frøene bredt ud over bedet (bredsåning), riv let på tværs, så frøene bliver trukket lidt ned, og afslut med et let tryk med bagsiden af riven eller ved at trampe let.

5. Vand og evt. dæk i tør og varm periode

• I juli og ofte august skal du vande efter såning og holde øje de første 1-2 uger, til frøene er spiret godt.
• Et tyndt lag fiberdug kan både holde på fugten, beskytte mod kraftig sol og mod fugle, der plukker frø.

Har du højbede eller plantekasser, gælder samme principper, bare i mindre skala. Du kan finde flere tips til det i vores sektion om højbede og krukkekøkkenhave.

Sædskifte efter kartofler: det skal du være opmærksom på

Kartofler er en tærende afgrøde, der kræver en del næring og kan være vært for sygdomme i jorden. Derfor er det en god idé at tænke sædskifte, også selv om haven er lille.

Hvor ofte må kartofler stå samme sted?

• En tommelfingerregel er, at der gerne bør gå 2-4 år, før kartofler kommer tilbage i samme bed.
• I meget sygdoms-følsomme sædskifter arbejder nogle med helt op til 6 år mellem kartofler og mellem kål-afgrøder.

Det handler især om at mindske opbygningen af sygdomme og skadedyr i jorden, f.eks. kartoffelskimmel og visse nematoder.

Efterafgrødernes rolle i sædskiftet

Efterafgrøder tæller som en slags “mellemafgrøde” i sædskiftet:

• De kan brække rækken mellem to krævende hovedafgrøder.
• De kan forberede jorden til f.eks. kål, løg eller rodfrugter året efter.

Det vigtige er at kende plantefamilierne:

• Overvej, om det er smart at så gul sennep (korsblomstfamilien), hvis du planlægger meget kål i samme bed de kommende år.
• Bælgplanter (vikker, kløver, sneglebælg) er kendt som gode “forgrøder” til mange grøntsager, fordi de efterlader ekstra kvælstof.

Vil du arbejde mere systematisk med sædskifte i hele køkkenhaven, kan du hente idéer i kategorien køkkenhave for begyndere, hvor vi gennemgår simple sædskifte-modeller.

Typiske fejl, når man sår efter kartofler

Der er nogle få klassikere, der går igen, når kartoffelbedet skal bruges én gang til.

1. Man sår for sent

Det er fristende at trække tiden, men for sen såning er den største årsag til skuffede 2. hold-forsøg. Som tommelfingerregel:

• Planter til spisning bør som oftest sås senest i august, og gerne før.
• Efterafgrøder til vinterdække bør sås, så de har nogle uger til at etablere sig, inden efterårskuldens komme.

2. Man vælger for langsomt voksende afgrøder

At så gulerødder eller sent kålhold direkte efter kartofler midt på sommeren vil ofte ikke nå at give dig fuldt udbytte. Brug i stedet de hurtige arter og gem de langsomme til hovedsåning næste år.

3. Man glemmer vanding i varm jord

Jord, der lige har stået med kartofler, er ofte tør i overfladen, især i juli. Hvis du sår uden at:

• vande grundigt før såning
• og evt. efter såning

så risikerer du, at frøene slet ikke spirer eller tørrer ud lige efter spiring.

4. For kraftige efterafgrøder i små bede

I et lille rækkehusbed eller højbed kan en tæt rugmark eller meget voldsom bælgplante-blanding være lidt af en mundfuld at få ned igen til foråret. Vælg hellere:

• honningurt
• boghvede
• kløver
• eller en blanding med lav vækst

Så er det overskueligt at hakke eller klippe det ned i foråret uden motorredskaber.

5. Manglende hensyn til kommende kål

Endelig glemmer mange, at nogle efterafgrøder og hovedafgrøder deler plantesygdomme. Gul sennep før kål er den mest kendte kombination, man med fordel kan undgå, men det samme gælder andre korsblomstrede efterafgrøder.

Er du i tvivl om sygdomme, skadedyr og rotation, kan du finde mere om emnet under ukrudt, skadedyr og sygdomme.

Hvis du vil planlægge sæsonen lidt mere systematisk, kan du også have glæde af vores guides til havearbejde måned for måned og generelle råd om havearbejde efter årstid. Det gør det nemmere at få kartoffelbedet i spil, så det arbejder for dig hele året i stedet for kun i kartoffelsæsonen.